Det skjulte potentiale i angst og ensomhed
Nyt undervisningsforløb over 7 gange, hvor følelserne angst og ensomhed bliver gennemgået, undersøgt og belyst – både ud fra et konkret menneskeligt perspektiv og et spirituelt perspektiv.
Ifølge Martinus (dansk filosof) findes der to grundtilstande i mennesket: Angst og kærlighed.
Alle andre følelser udspringer fra en af disse to grundtilstande.
Angst og ensomhed er følelser vi alle kender – og følelser som fylder rigtig meget i vores tid.
Gennem den spirituelle linse vil jeg over syv undervisningsgange løfte sløret for det skjulte potentiale i de grundfølelser, der udgår fra disse følelser:
- For hvad er den skjulte mening og gave bag disse følelser, som set fra et 3D perspektiv (jordisk lavere ego) ikke bringer noget godt med sig?
- Set fra et højere spirituelt perspektiv, er angst og ensomhed følelser vi alle må igennem for at kunne stå i vores eget unikke lys. Hvorfor?
- Hvordan kan vi lære at rumme og være i disse svære følelser uden at blive væltet af dem?
Undervisningen er tilrettelagt som foredrag, hvor du undervejs og efterfølgende kan stille spørgsmål.
Hvem henvender undervisningsforløbet sig til?
Forløbet henvender sig til dig, der selv kender disse svære følelsestilstande indefra og som ønsker en spirituel forståelse af meningen bag angsttilstande og ensomhed, og hvordan man forvandler disse tilstande til indre styrke, tillid og kærlighed.
Undervisningen henvender sig også til dig, der arbejder som behandler, terapeut, underviser eller blot ønsker en større spirituel forståelse af, hvorfor netop disse to svære følelser er så dominerende i vores tid og samfund lige nu.
Det lærer du på undervisningsforløbet
Her finder du en oversigt over de syv undervisningsgange og de temaer, som vil bliver gennemgået:
Lørdag den 16/11, kl. 8.00 – 9.30
Det skjulte potentiale bag de svære følelser
Jeg går i dybden med de følelsestilstande, der udgår fra grundfølelsen angst og grundfølelsen kærlighed.
Lørdag den 30/11, kl. 8.00 – 9.30
Følelsers påvirkning af krop og sind
Hvordan påvirker følelser som angst/kærlighed, vores krop og vores sind? Jeg kommer ind på følelsernes frekvens, og hvordan vi kan opøve evnen til selv at bestemme, hvilke følelser der skal fylde.
Søndag den 15/12, kl. 8.00 – 9.30
Menneskets udviklingsvej lige nu i 2024 og frem
Hvorfor er der så mange mennesker i mistrivsel – og hvorfor er der så meget lidelse?
Hvor er vi mennesker på vej hen? Hvordan kan vi bevidst arbejde med den nye tids impulser?
Søndag den 12/1, kl. 8.00 – 9.30
Grænser og relationer
Hvordan lærer vi at sætte sunde grænser samt tiltrække kærlige og sunde relationer. Den nye tids relationer og parforhold. Hvad er det som er under forvandling i vores relationer og parforhold?
Søndag den 26/1, kl. 8.00 -9.30
Reinkarnation og karma
Jeg går i dybden med begreberne reinkarnation og karma. Himmelsk karma og jordisk karma. Hvad er forskellen på de to typer karma?Hvordan opløser vi gammel karma – og hvordan skaber vi ny positiv karma?
Lørdag den 8/2, kl. 8.00 – 9.30
Manifestation
Hvordan kan vi blive bedre til at manifestere det liv vi drømmer om. Balancen mellem den maskuline og feminine energi er vigtig, når vi ønsker at skabe nye veje. Jeg kommer ind på hvorfor.
Søndag den 23/2 , kl. 8.00 – 9.30
Integrering og spørgsmål
Åbent for enten opsamling af det gennemgået materiale eller emner, der er dukket op undervejs.
Sådan foregår det
Selve undervisningen er live online i mit lukkede møderum, hvor du som deltager har mulighed for at stille spørgsmål under og efter hver undervisningsgang.
Du vil kunne se alle foredragene igen på replay, eller senere hvis du ikke kan deltage live.
Derudover inviteres du ind i en lukket fb-gruppe, hvor du også løbende kan stille mig spørgsmål og udveksle med de øvrige deltagere.
Pris og tilmelding
Prisen for at deltage i alle 7 undervisningsgange er kun 750 kr. (spar 50%)
NB! Kan betales i 1 eller 2 rater.
Kort om min baggrund
Jeg har gennem det meste af mit liv beskæftiget mig med psykologi og menneskets udviklingsvej set ud fra et spirituelt verdensbillede.
Jeg er født med en stærk og naturlig forbindelse til den åndelige verden. Den åndelige verden er lige så tydelig for mig som den fysiske verden.
Min formidling er meget inspireret af Rudolf Steiner (østrigsk filosof 1861-1925) og Martinus (dansk filosof 1890-1981)
kontakt@viktoria-dalsgard.com I copyright©2024 | viktoria-dalsgard.com | I privatlivspolitik
Plantagevej 23, 3100 Hornbæk I Telefon: 22 53 87 70